Nyheder14. juli 2015

Ny X Factor-vært: Jeg kan ikke synge

Når sangkonkurrencen åbner op for en ny sæson næste år, skal 25-årige Sofie Linde styre slagets gang, og hun er meget begejstret for tjansen

X Factor-værter

De yngste TV-seere kender hende allerede fra børne-TV, og nu skal resten af Danmark så til at lære hende at kende.

25-årige Sofie Linde skal nemlig være vært på ”X Factor”, når showet vender tilbage med sæson nummer ni næste år.

– Det er sindssygt kæmpevildt at få lov til at være vært på ”X Factor”, fortæller Sofie til SE og HØR.

Og rollen som den, der styrer det hele, glæder hun sig til.

– Det er et program med rigtige mennesker. Mennesker, som har noget på spil, og jeg glæder mig til at møde dem, siger den 25-årige TV-vært.

[node:aller-related-content]

Selv om Sofie nu skal være vært på et program, som hun selv har set, siden hun var 18 år gammel, så har hun aldrig selv tænkt på at stille op.

– Desværre, så kan jeg ikke synge. Jeg har sådan en grim sangstemme, fortæller den charmerende pige med et grin.

Hun er dog imponeret over dem, som vælger at stille op i ”X Factor”.

– Det her er jo et program, der går ind og skider janteloven lige i hovedet.

Sofie bliver med sine bare 25 år den yngste ”X Factor”-vært til dato.

– Det er jo et kæmpe sats, som DR laver her, siger hun om værtsrollen, som hun overtager efter Eva Harlou, og som tidligere har haft markante værter som Lise Rønne, Signe Molde og Signe Muusmann på scenen.

Sponsoreret indhold