Nyheder10. juni 2008

Ny ungdomsserie på Kanal 4

Sladder er omdrejningspunktet for den helt nye TV-serie ”Gossip Girl”
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/film-og-tv/gossipgirl1-jpg.jpg
 Foto: Kanal 4

TV-seriens omdrejningspunkt er sladder. Handlingen udspiller sig på en fin privatskole i New York, hvor man følger en gruppe unge og smukke studerende.
Her holder skolens forkælede og privilegerede elever sig orienteret om al den seneste gossip gennem en hemmelighedsfuld blogger, der går under navnet 'Gossip Girl'.

På New Yorks Upper East Side mødes seriens unge, rige og smukke ved velgørenhedsarrangementer og fester hos deres velhavende forældre. De fører en tilværelse, hvor en perfekt facade nødigt må afsløre livets problemer. Det handler om at være oppe på beatet og med på den nyeste sladder. Det gøres bedst ved at holde sig ajour med den hemmelighedsfulde Gossip Girl, der altid har styr på de mange skiftende venskaber og alliancer, og som altid er først med slibrige nyheder.
Ingen kender Gossip Girls sande identitet, men alle kender hendes blog.

"Gossip Girl" kommer hver mandag kl. 20.00 på Kanal 4. Der er premiere mandag den 23. juni.

Sponsoreret indhold