Nyheder3. marts 2022

Ny storbrand i Søndervig: Ferieområde brænder ned

Sent onsdag aften udbrød der brand i Beach Bowl i Søndervig. Det er byens anden storbrand på under et halvt år
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

131 dage.

Så lang tid er det siden, at det nu tidligere Hotel Klitten brændte ned til jorden.

Dermed måtte den vestjyske by vinke farvel til en af byens helt store turistattraktioner.

Nu er den gal igen, og endnu et af Søndervigs trækplastre står i flammer.

Onsdag aften klokken 22:46 udbrød der nemlig brand i en stor bygning, som indeholder både et legeland og et bowlingcenter.

https://imgix.seoghoer.dk/hi20246-1024x683.jpg

Brandårsagen er endnu ukendt.
Foto: Presse-fotos

Ved legelandet Beach Bowl, som ligger i et ferieområde i byen, er slukningsarbejdet stadig i gang her torsdag formiddag. Men branden er under kontrol.

Det bekræfter Simon Skelkjær, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV 2.

– Brandvæsnet er stadig til stede, men vi forventer, at det nedbrænder. Det har været en omfattende brand, fortæller han til mediet.

Da branden sent i aftes brød ud, udviklede den farlig, som kunne være sundhedsskadelig.

Man kunne “nøjes” med at evakuere en nabo til legelandet, og der var heldigvis ingen meldinger om tilskadekomne.

Der kan dog stadig opleves udfordringer for trafikanter, som skal passere vejen.

Derfor står hjemmeværnet klar til at dirigere trafikken på stedet.

To attraktioner nede – en kæmpe på vej

Som tidligere beskrevet er det den anden storbrand på få måneder i byen.

Og det er den anden storbrand, som rammer en turistattraktion.

Først var det Hotel Klitten, og nu er det altså Beach Bowl, der blev brændt til grunden.

Derfor kan man ikke lade være med at undre sig over, hvorfor det lige præcis går udover byens attraktioner.

Det samme gælder Twitterprofilen Kristian Munk, som i kommentarsporet til politiets tweet ytrer sine bekymringer.

– Der er mange store brande i store/kendte bygninger i Søndervig igennem de seneste år, kan der være en brandstifter derude? Spørger han på det sociale medie.

Mens to af byens helt store attraktioner nu er brændt ned, er der en ny attraktion på vej.

Og det er en stor en af slagsen.

Giganten Lalandia åbner nemlig i Søndervig, og det sker i juni i år. Og det vil utvivlsomt betyde, at byen – på trods af branden i Beach Bowl – stadig kan se frem til et hav af turister denne sommer.

Beach Bowl står ikke til at redde, og det vides endnu ikke, om en genopbygning er planen.

Der er i hvert en ny og stor direkte konkurrent i byen, når sommeren 2022 rammer.

Det forventes, at branden slukkes helt i løbet af torsdag formiddag.

Sponsoreret indhold