Nyheder25. juli 2010

Ny royal baby

Den danske kongefamilie er blevet velsignet med endnu en lille velskabt dreng
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/royalt/juli-august-september/ny-royal-baby1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg fødte lørdag klokken 18.45 en søn på en klinik i Berleburg i Tyskland, hvor faren, Alexander Johannsmann, var med. Både mor og søn har det godt og vender om få dage tilbage til familiens hjem på Berleburg Slot, oplyser kammerherre Gustav Grüner, som er privatsekretær ved prinsesses Benediktes hof.

Den nyfødte søn er det tredje barnebarn for prinsesse Benedikte og prins Richard. Prinsesse Nathalie er 35 år og deres yngste datter.

Der er endnu ikke taget stilling til drengens navn, eller hvornår han døbes.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/royalt/juli-august-september/nathalie-med-mand-jpg.jpg



Nathalie med sin mand, der til forvekslinge ligner hendes far (Foto: All Over)

Prinsesse Nathalie blev den 19. maj 1998 dansk statsborger. Hun blev den 27. maj i år borgerligt gift med Alexander Johannsmann i Orangeriet i slotsparken i Berleburg, og parret ventes næste år kirkeligt viet.

Sponsoreret indhold