Nyheder16. maj 2023
Ny prognose: Her kommer sommervejret tilbage
Skal man stole på en ny prognose fra TV 2 Vejret, så er der i weekenden anledning til hoppe i de korte rør

I weekenden vender sommervejret tilbage.
Foto: ColourboxDe seneste dages vejr har budt på en ordentlig portion regn flere steder i landet. Men nu ser det ud til, at solen vil bryde frem, og vi igen kommer til at kunne mærke sommervarmen på kinderne.
TV 2 Vejret lover nemlig op over 20 grader i slutningen af ugen.
Vi skal dog væbne os med en smule tålmodighed.
For selv om det havde været dejligt at bruge Kristi himmelfartsdag i solen, så er det altså først i weekenden, at sommervejret for alvor kommer.
Mens Kristi himmelfartsdag kan nydes i mellem 12 og 16 graders varme, så kan fredagen og den kommende weekend altså blive en del varmere.
TV 2's vejrreporter Jens Ringgaard Christiansen lover, at temperaturerne kan blive mellem 16 og 20 grader lørdag, mens man søndag kan få mellem 18 og 22 grader.