Nyheder5. april 2024

Ny prognose: Dobbelt så mange får prostatakræft om tyve år

En ny rapport i The Lancet advarer om en stigning i prostatakræft, der er den mest udbredte kræfttype blandt mænd. I Danmark lever over 47.000 med sygdommen, men en tidlig opdagelse er kritisk for overlevelse
Det er særligt mænd, der er i fare og i større tal vil opleve og måske overleve de frygtede kræftform.
Det er særligt mænd, der er i fare og i større tal vil opleve og måske overleve de frygtede kræftform.
 Modelfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Antallet af tilfælde af prostatakræft verden over forventes at stige til det dobbelte i løbet af de næste to årtier.

Forklaringen skal findes ved befolkningens stigende alder i udviklingslande.

Det skriver det videnskabelige tidsskrift The Lancet ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vores resultater viser, at antallet af nye tilfælde årligt vil stige fra 1,4 millioner i 2020 til 2,9 millioner i 2040, lyder det i tidsskriftet.

Resultaterne bygger på undersøgelser af befolkningsudviklingen.

Kræfttypen er den mest udbredte blandt mænd og tæller 15 procent af alle kræfttilfælde. Det viser sig typisk efter 50-års-alderen og bliver mere hyppigt med alderen.

Som levestandarden forbedres i udviklingslande, vil flere tilfælde af prostatakræft ligeledes følge med, lyder det i undersøgelsen.

Ifølge den kan nationale helbredspolitikker ikke være med til at ændre på den udvikling, som de kan ved lungekræft og hjertesygdomme. Her kan rygepolitik for eksempelvis være med til at nedbringe mængden af tilfælde.

Prostatakræft er blevet kædet sammen med overvægt, men det står endnu ikke klart, om det kan bruges som en direkte forklaring til kræfttypen.

Forskere mener, at sundhedsmyndigheder kan opfordre borgere til tidligere screening for prostatakræft i udviklingslande. Sygdommen bliver ofte diagnosticeret for sent til at kunne behandles effektivt.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse registreres der i gennemsnit 4539 nye tilfælde i Danmark hvert år.

Opdages kræfttypen efter et år, er der ifølge organisationen 99 procent chance for at overleve, mens det tal efter fem år er 90 procent.

Mere end 47000 danskere lever med prostatakræft. Det går enten til kontrol eller betragtes som raske.

Sponsoreret indhold