Annonce
Nyheder2 timer siden

Ny nedtur rammer Thomas Bustrup: Færdig i BusinessEurope

Thomas Bustrup mister også sin post i BusinessEurope, efter han blev fyret hos Dansk Industri i kølvandet på flere tilfælde af spirituskørsel
Thomas Bustrup (med glasset og brillerne midt i billedet) har i årevis været særdeles tæt på medlemmer af det danske kongehus. Her ses han sammen med daværende kronprins Frederik.
Thomas Bustrup (med glasset og brillerne midt i billedet) har i årevis været særdeles tæt på medlemmer af det danske kongehus. Her ses han sammen med daværende kronprins Frederik.
 Foto: Martin Høien
Annonce

LÆS OGSÅ: Mysteriet opklaret: Derfor stoppede svensk politi ikke Thomas Bustrup

Det har kostet Thomas Bustrup en række poster i dansk erhvervsliv, at han mandag blev dømt for at køre spritkørsel to gange samme dag.

Først blev han fyret som viceadministrerende direktør hos Dansk Industri, ligesom han selv valgte at trække sig fra bestyrelsen i Impact Fund Denmark.

Nu koster sagen ham også en europæisk toppost.

Thomas Bustrup er nemlig færdig hos BusinessEurope, som 42 europæiske erhvervsorganisationer fra 36 lande står bag.

Det bekræfter organisationen over for SE og HØR.

- Hr. Bustrups rolle som næstformand for dette udvalg hang sammen med hans rolle i Dansk Industri (DI), og efter hans afgang fra den organisation, er han ikke længere kvalificeret til at sidde der, lyder det i en mail, hvor BusinessEurope videre fortæller, at de nu har fjernet ham fra hjemmesiden.

Annonce

Torsdag fremgik han ellers fortsat som næstformand for BusinessEuropes International Relations Committee. Men fredag er han nu væk fra hjemmesiden.

BusinessEurope repræsenterer mere end 20 millioner virksomheder, og Thomas Bustrup har tidligere været valgt til at stå i spidsen for BusinessEuropes US Network.

Det fortalte Dansk Industri i 2021 i en pressemeddelelse.

Annonce

- Jeg er meget stolt og privilegeret over at få muligheden for at være med til at varetage et samlet europæisk erhvervslivs interesser i USA, der er en enormt vigtig politisk allieret og samhandelspartner. Der er rigeligt at tage fat på, og jeg glæder mig til at komme i gang, sagde Thomas Bustrup dengang.

Sidste år kunne en "stolt, men ydmyg" Thomas Bustrup på LinkedIn glæde sig over, at han var blev valgt til næstformand for BusinessEuropes International Relations Committee.

Annonce

- BusinessEurope samler 42 europæiske erhvervsorganisationer under én hat og repræsenterer samlet over 20 millioner virksomheder i Europa. Derfor får jeg en helt unik mulighed for at påvirke, hvad europæiske virksomheder skal mene om tidens store globale spørgsmål, skrev han dengang.

Men den post er altså også væk nu.

Tre gange spritkørsel

9. juni blev Bustrup stoppet to gange af politiet.

Annonce

I første omgang blev han stoppet af politiet på Bornholm, hvor en blodprøve viste en alkoholpromille på 1,87.

Siden valgte han senere igen at sætte sig bag rattet af Teslaen, der kunne låses op med mobiltelefonen. Han kørte på færgen og gennem Sverige - hvor han kan være glad for, at han ikke blev stoppet - inden dansk politi igen snuppede ham ved Øresundsbroen.

Annonce

Her var hans promille steget og målte nu 1,95.

Det kom i retten desuden frem, at han i 2023 også var blevet stoppet for spirituskørsel og fået en betinget frakendelse af kørekortet.

Efter mandens dom blev han fyret som viceadministrerende direktør hos Dansk Industri, ligesom han også måtte aflevere sit Ridderkors tilbage til Kongehuset.

Han mistede desuden sit kørekort i otte år og fik en bøde på 117.000 kroner.

Annonce

Sponsoreret indhold