Ny meningsmåling: Dårligste nogensinde for Mette Frederiksen

Det går ikke godt for Mette Frederiksen og hendes parti, Socialdemokratiet.
I hvert fald ikke hvis man kigger på en dugfrisk meningsmåling lavet for DR af Epinion.
Den viser, at det er den dårligste meningsmåling, som Mette Frederiksen har haft gennem sine otte år som formand for partiet.
20,4 procent af stemmerne ville Socialdemokratiet få, hvis der var valg i dag. Tidligere har partiet toppet på 35,1 procent i 2020.
Christian Rabjerg Madsen mener, at tallene afspejler den situation, som Danmark befinder sig i lige nu.
– Men når vælgerne ser, at det gør os i stand til at investere i velfærd på den længere bane, så er jeg overbevist om, at når vi kommer til valgdagen, så vil de støtte de partier, der tager ansvar, siger han.
Det er ikke kun Socialdemokratiet, det går dårligt for i meningsmålingerne. Hele SVM-regeringen får en sløj opbakning fra danskerne på 36,4 procent. Ved valget i november 2022 fik de 50,1 procent af stemmerne.
Meningsmålingen kommer i kølvandet på, at Folketinget officielt åbner i dag.