Nyheder6. juli 2007

NY LÆKKER KÆRESTE

Britney Spears har kastet sin kærlighed på den hotte ejendomsmægler John Sundahl
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/britnyfyrhotel-jpg.jpg

Skandaledronningen kan ikke bevæge sig mange millimeter rundt, før paparazzi-fotograferne knipser løs med deres lange linser på hver en bevægelse hun laver.

Alligevel valgte popikonet forleden at gå frit omkring sammen med en høj, mørk mand, som siges at være hendes nye kæreste. Han hedder John Sundahl og arbejder som ejendomsmægler.

Parret blev set, da de forlod the Four Seasons-hotel i Hollywood for at spise middag, inden de tog i teatret og så en musical.

Da turtelduerne returnerede, bemærkede fotograferne, at Britney bar to skinnende ringe, der allerede nu i sladderspalterne verden over har forvandlet sig til forlovelsesringe.

Den 26-årige sanger har været kædet sammen med mange forskellige mænd, siden hun i efteråret 2006 blev skilt fra Kevin Federline.

Sponsoreret indhold