Der blev skrevet historie onsdag, da COP-formand Sultan al-Jaber kort efter klokken 11 lokal tid i Dubai kunne banke hammeren i bordet.
Her blev den første COP-aftale vedtaget, der nævner fossile brændsler, som Danmark, EU og små østater har kæmpet hårdt for at få med.
Ifølge minister for global klimapolitik Dan Jørgensen (S) er det en historisk aftale, som nu er blevet præsenteret.
- For første gang nogensinde har vi ikke bare nævnt fossile brændsler, men nu har vi som globalt samfund aftalt at bevæge os væk fra dem, siger han.
Tidligere har kul været nævnt i en COP-aftale, men det er første gang, at fossile brændsler som helhed nævnes.
Det blev dog ikke en udfasning, som ellers har været det erklærede mål for Danmark og andre aktører, der endte i aftalen.
I stedet er ordene en "omstilling væk fra fossile brændsler i energisystemerne" for at sikre en nettonul-udledning i 2050.
Det er dog ikke noget, som landene er forpligtet til.
Foran sætningen står der, at der er en opfordring til landene om at bidrage til de klimapolitiske handlinger, der er nævnt i aftalen.
De tæller også en tredobling af vedvarende energi og en fordobling i energieffektivitet i 2030, som har været blandt de danske nøgleprioriterer.
Klimatiltagene skal ske under hensyntagen til de forskellige omstændigheder og tiltag, der er og bruges i landene.
– Fra bunden af mit hjerte: tak, lød det fra COP-formand Sultan al-Jaber.
- Vi har rejst langt sammen på kort tid. Over de seneste to uger har vi arbejdet meget hårdt på at sikre en bedre fremtid for vores folk og vores planet.
– Vi bør være stolte af vores historiske resultater, sagde han fra scenen.
Det har været stor uenighed blandt de knap 200 lande om, hvorvidt de fossile brændslers fremtid skulle adresseres i aftalen.
Danmark, EU, USA og små østater har ment, at det skulle ske, men lande som Saudi-Arabien og Kuwait har modsat sig.
Men efter langstrakte forhandlinger lykkedes det altså at nå et kompromis.
Aftalen blev i hvert fald vedtaget, men det skete tilsyneladende uden Samoa var i salen, hvilket ærgrer østaten.
Det er ikke første gang, at der er elastik i konsensus-begrebet. I 2015 da Parisaftalen blev vedtaget, blev bekymringer fra Nicaragua ignoreret af COP-formanden, inden til efter aftalen var vedtaget.
Aftalen skal danne grundlag for, at verdens lande skal opdateres deres nationale klimaplaner - det, der kaldes NDC'er.
Det skal ske over de kommende år. EU som helhed har en NDC, som vi altså i Danmark hører under.
Klimatopmødet har varet 13 dage, og selv om formandskabet allerede den første dag kunne fejre en sejr, blev der hårde forhandlinger.
Her blev en fond for tab og skader fra klimaforandringerne til de fattigere lande vedtaget, efter at den blev besluttet sidste år.
Der er dog blevet kritiseret, at mange lande havde engangsbeløb med til den - som ifølge undersøgelser ikke er nok - at den ikke fyldes på løbende, og at det ikke er nye penge, men kommer fra for eksempel ulandsbistand.