Annonce
Nyheder6 timer siden

Ny i ejendomsmæglerbranchen: Grev Felix har fået fantastic job

Grev Felix er blevet ansat hos ejendomsmægler, der sælger "design-drevne boliger"
Grev Felix med sin farbror kong Frederik og grev Nikolai.
Grev Felix med sin farbror kong Frederik og grev Nikolai.
 Foto: HANNE JUUL
Annonce

LÆS OGSÅ: Grev Nikolai debuterer som skuespiller i ny thriller

Grev Felix blev tidligere på året tildelt Storkorset af Dannebrogordenen.

Men grevinde Alexandra og prins Joachims 23-årige søn har også en mindre prangende, men muligvis mere nyttig titel.

Hans Excellence, greve Felix af Monpezat, er nemlig blevet studentermedhjælper i ejendomsmæglerfirmaet Fantastic Frank.

Det fremgår af firmaets hjemmeside.

Sådan præsenteres Felix på mæglerens hjemmeside.
Sådan præsenteres Felix på mæglerens hjemmeside.
 Foto: Fantastic Frank

Grev Felix var til og med 2022 prins, men hans farmor dronning Margrethe mente, at Danmark havde fået for mange prinser. Derfor rev hun prinsetitlerne af Felix, hans bror Nikolai og deres halvbror Henrik. Heller ikke Felix' halvsøster Athena gik ram forbi - hun mistede under stor undren fra prins Joachim prinsessetitlen.

Annonce

Felix prøvede i 2021 kræfter med løjtnant-uddannelsen på officerskolen i Slagelse. Men efter et par måneder gav han op. En uddannelse indenfor militæret var ikke ham. Hans storebror grev Nikolai traf i øvrigt samme beslutning i 2018.

I stedet kastede Felix sig over studier på Copenhagen Business School. Først beskæftigede han sig med handel, siden dykkede han ned i business administration and service management, som er mere i retning af økonomi og ledelse.

Annonce

Fantastic Frank beskriver sig selv som "et internationalt ejendomsbrand, der kuraterer design-drevne boliger i nogle af verdens mest eftertragtede destinationer."

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra grev Felix.

LÆS OGSÅ: Grev Nikolai debuterer som skuespiller i ny thriller

Annonce

Sponsoreret indhold