Ny dokumentarserie: Kommer Silje og Jesper til at høre?
Har du forestillet dig hvordan en helt stille verden er? Det er hverdagen for de mange døve og svagthørende danskere, der hver eneste dag kæmper med konsekvenserne af den manglende høresans. I den nye Kanal 4-dokumentarserie ”Ud af stilheden” følger vi både børn og voksne når de får indopereret et cochlear implant og langsomt begynder at høre – nogle af dem for første gang i deres liv. Desværre er der ingen garantier for, hvor godt implantatet kommer til at virke.
Se teaseren for programmet øverst.
I første program følger vi syvårige Silje Højme, der har været døv hele sit liv og er helt afhængig af at mundaflæse. Mød hende i klippet herunder:
Vi møder også den 39-årige far til to Jesper Pedersen. Gennem årene har han tabt mere og mere af sin hørelse. Og nu slider det voldsomt på familielivet. Det rammer ham især hårdt, at han ikke kan kommunikere med sine børn. Se det hjerteskærende klip herunder
”Ud af stilheden” sendes tirsdage kl. 21 på Kanal 4.
