Annonce
Nyheder5 timer siden

Ny advarsel om havregrynskugler: Kan indeholde mug

Oxford Biscuit tilbagekalder et nyt parti havregrynskugler – denne gang er det en glutenfri udgave, der advares mod at indtage
Glutenfri havregrynskugler fra Oxford Biscuits tilbagekaldes tirsdag.
Glutenfri havregrynskugler fra Oxford Biscuits tilbagekaldes tirsdag.
 Foto: Fødevarestyrelsen
Annonce

Den er igen gal hos Oxford Biscuit, der blandt andet laver juleguf af forskellig art.

I sidste uge måtte virksomheden tilbagekalde sine havregrynskugler solgt i Netto, Føtex og Bilka, da der var risiko for, at produktet kunne indeholde mug.

Samme advarsel gives tirsdag. Her er der imidlertid tale om glutenfri havregrynskugler.

Kuglerne er desuden ikke solgt i Netto-butikker, men blot Føtex- og Bilka-butikker landet over samt Salling Aalborg og Aarhus.

Produktet har bedst før-datoen 27/12-2025 og vejer 200 gram.

Det anbefales, at man som forbruger kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Hvad tilbagekaldes?

Curré Glutenfri Havregrynskugler
Nettovægt: 200 g
EAN-kode: 5712874623975
Bedst før: 27.12.2025

Annonce

Sponsoreret indhold