Nyheder20. marts 2024

TV 2 varsler ændringer: Sådan lytter du

I fremtiden skal du enten være abonnent hos Podimo eller oprettet som bruger hos TV 2, hvis du vil lytte til udvalgte TV 2-podcasts
TV 2's lydunivers skal ikke længere være gratis. 
TV 2's lydunivers skal ikke længere være gratis.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis du i fremtiden skal lytte til 'Dato' eller 'Skyggesiden', så skal du tegne abonnement hos Podimo eller logge ind via TV 2 Nyhedernes app. Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse onsdag.

TV 2 har indgået et nyt samarbejde med med platformen, der allerede huser mange kendte podcasts samt lydbøger.

Her bliver den daglige nyhedspodcast 'Dato' og den ugentlige krimipodcast 'Skyggesiden' en del af programmerne hos podcast- og lydbogsplatformen Podimo. Det sikrer en ny og eksklusiv distributøraftale mellem TV 2 og Podimo.

- Begge podcasts er i dag populære blandt lytterne og ved at indgå et samarbejde med Podimo, når vi også ud til en yngre brugerbase med dedikerede og kvalitetsbevidste lyttere. Vi ser frem til at arbejde sammen med Podimo, som har vist, at de mestrer lyduniverset, siger Marie-Louise von Holstein, chefredaktør for Nyhederne, TV 2 Echo, Podcast og udvikling.

Ændringerne træder i kraft fra første april, og TV 2 glæder sig over den nye aftale:

- Vi ser frem til at arbejde sammen med Podimo, som har vist, at de mestrer lyduniverset, siger Marie-Louise von Holstein, chefredaktør for Nyhederne, TV 2 Echo, Podcast og udvikling i pressemeddelelsen.

TV 2 vil stadig lave podcast i form af programforlængelser af TV 2-programmer. De vil også fremover kunne findes på TV 2 Nyhedernes app med login. Alle afsnit af 'Dato' og 'Skyggesiden', som er publiceret før aftalen med Podimo, vil stadig kunne lyttes til gratis på alle podcast apps, hvor programmerne hidtil har været tilgængelige.

Hos Podimo koster et Premium-abonnement 79 kroner om måneden.

Sponsoreret indhold