Nyheder25. juni 2022

Nu reagerer Mette Frederiksen på Oslo-skyderi: Tilbyder Danmarks hjælp

Statsminister Mette Frederiksen er forfærdet over nyhederne om skyderiet i Oslo og tilbyder den norske statsminister hjælp fra Danmark
Flere angreb har i nat kostet to mennesker livet i Oslo.
Flere angreb har i nat kostet to mennesker livet i Oslo.
 Foto: Javad Parsa/NTB/Ritzau Scanpix

- Jeg har i morges været i kontakt med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre. Jeg udtrykte min dybe forfærdelse ved angrebet og tilbød vores hjælp, hvis der skulle blive brug for det, fortæller Mette Frederiksen i et opslag på sin Instagram-profil.

Den danske statsminister sender varme tanker til den norske befolkning, Oslo, ofrene og deres pårørende, efter en gerningsmand i nat affyrede skud på flere gå-i-byen steder med et stort queer klientel.

To personer blev dræbt, og adskillige såret under angrebet. Gerningsmanden blev kort efter pågrebet, og Oslos politi efterforsker nu hændelsen som terror.

- Et grusomt angreb, mens folk var i byen for at fejre noget af det fineste, vi har. Kærlighed, mangfoldighed og retten til at elske den, man vil, skriver Mette Frederiksen om episoden, der fandt sted dagen inden den nu aflyste Pride-parade i Oslo.

- Vi står sammen med hele det norkse folk og den norske regering.

Sponsoreret indhold