Nyheder4. september 2003

NU MED DIAGNOSE

Sådan kan det gå. Her gik man lige og drømte om at få hæder. Om en dag at blive udstyret med kors og bånd og stjerner – måske ligefrem få en vej eller plads opkaldt efter sig. Og hvad sker der så?
https://imgix.seoghoer.dk/media/4acc4e29f31145f28ef1ca75bc451529.jpg

Ja, hold nu fast: Man får opkaldt en psykiatrisk diagnose efter sig. En PSYKIATRISK DIAGNOSE. Det var måske ikke umiddelbart sådan, man havde drømt om at skrive sig ind i annalerne.Men den er god nok - "SE og HØR-syndromet" er en kendsgerning. Skulle efter sigende allerede figurere i diverse lærebøger. Ifølge professorer bruges diagnosen i dag om personer, som ikke kan få nok at vide om de kendte. Folk, som simpelthen må vide det HELE, lider af "SE og HØR-syndromet", fremgik det af TV-avisen i søndags. Og så er det jo, at det måske i virkeligheden - sådan ved nærmere eftertanke - er en hædersbevisning, at det lige skulle blive os, som lagde navn til diagnosen. I alt fald har de lærde fat i noget rigtigt, når de kæder hangen til at vide alt det nye om de kendte sammen med SE og HØR. I alt fald er vi her på bladet stolte over at være medicinen for de mange danskere, som synes, det er sjovt og underholdende at lære nyt om de kendte. Det er nemlig vores ydmyge ambition: At levere god og gedigen underholdning ved at skrive om de kendtes liv. På godt og på ondt. Under opture og nedture. Og mere nærgående end noget andet dansk medie. Det står vi ved. Og vi er ligefrem stolte af det.SE og HØR - nu med diagnose.

Sponsoreret indhold