Nyheder11. oktober 2017

Jubii! Nu kommer "Say yes to the dress" i Danmark

TLC-programmet bliver nu lavet i en dansk udgave, og programmet søger lige nu danske medvirkende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/30.3068630.jpg
 Foto: All Over Press

Er du også en af dem, der kun har fået TV-kanalen TLC for at kunne se amerikanske kvinders jagt på den helt rigtige brudekjole i "Say yes to the dress"?

Så kan du godt begynde at glæde dig.

Kanal 4 vil nemlig lave en dansk udgave af det populære program.

Det afslører de på deres facebookside, hvor deres opslag allerede er meget populært.

Og drømmer du måske selv om at få hjælp til at finde den perfekte brudekjole til den store dag, er der endnu mere godt nyt.

Lige nu søger de nemlig medvirkende til det kommende program, der altså er en stor succes i både USA og resten af verden.

Programmet går i alt sin enkelthed ud på, at de kommende brude møder op i brudekjolebutikken, hvor nogle af de bedste indenfor området hjælper dem i deres jagt.

Ofte er der store følelser på spil, når den perfekte kjole skal findes, og det skaber altså både drama, blod, sved og tårer, når ikke alle er enige.

I den amerikanske udgave af programmet er blandt andet Randy Fenoli nærmest blevet en legende indenfor området.

Hvem der skal gå i hans fodspor i den danske udgave, er endnu ikke offentliggjort.

Du kan se hele Kanal 4's facebookopslag herunder:

Sponsoreret indhold