Nyheder16. juli 2018

Skal du være med? Nu kommer "Date mig nøgen" på dansk

Tør du vise dig nøgen for hele Danmark, så søger TV2 Zulu efter dig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/naked_attraction_tv.jpg
 Foto: Channel4

Er du ikke bange for at vise dig nøgen til Danmark, og mangler du en sød kæreste, så leder TV2 Zulu muligvis efter dig.

TV-kanalen søger nemlig lige nu efter singler, der vil være med en dansk udgave af "Date mig Nøgen".

Programmet, der har været vist både i England og Tyskland, går i alt sin enkelthed ud på, at jeres første møde kommer til at foregå som Gud har skabt jer.

I programmet vil en mand eller kvinde komme ind i midten i studiet, hvor de, mens de stadig er påklædt, bliver præsenteret for et antal potentielle dates.

Alle de bejlerne er nøgne, og de står bag en skærm, der langsomt afslører mere og mere af dem. Til sidst står de helt nøgne foran den person, som de skal prøve at imponere.

TV2 Zulu skriver i deres castingcall:

"Vi leder efter mænd og kvinder fra hele landet, som har en ganske almindelige krop, gerne som den findes i alle former og størrelser. Er du træt af den filterfulde og polerede virkelighed, der påvirker vores datingliv? "Vil du i stedet være med til at gå forrest, og vise et ærligt og naturligt billede af dig selv? Så er det dig vi leder efter!" Hvis du vil vide mere om programmet, så skal du hoppe en tur over til TV2 Zulu, hvor du kan læse alt om, hvordan du tilmelder dig. Der er i øvrigt flere afsnit af programmet tilgængelige på TV2 Play, så du kan jo checke ud, hvad det er, du begiver dig ud i, inden du tilmelder dig.

Sponsoreret indhold