Nu kan han gå og tale
Efter flere måneder med total tavshed omkring Michael Bundesens sygdomsforløb er det nu endelig godt nyt for alle Shubi-fans. Den legendariske stemme er i bedring, og bandet er igen begyndt at snakke om, hvornår de skal spille live.
Bundesen blev ramt af en blodprop i hjernen 19. maj i år, og han har lige siden været indlagt til intensiv genoptræning. Lige efter blodproppen kunne den danske sangstjerne hverken gå eller tale, men begge funktioner er ved at vende tilbage. Det skriver Ekstra Bladet.
- Der er sket rigtig store fremskridt. Både humørmæssigt og fysisk går det bedre, så det er rigtig godt, siger guitarist i Shubidua, Ole Kibsgaard, der besøgte Michael Bundesen så sent som i tirsdags og har jævnlig kontakt med ham over telefonen.
Han er jævnlig i kontakt med Bundesen, og både han og frontmanden forventer snart at kunne melde Shubidua tilbage på den danske musikscene.
Læs mere: Michael Bundesen alvorligt syg