Nyheder18. maj 2022

Nu har Airbnb et "OMG!"-filter: Her er de skøreste og vildeste ferieboliger i verden

Er du rejselysten og trænger du til mere end bare et jævnt hotelværelse? Så har udlejningssiden Airbnb endelig samlet de mest ekstraordinære destinationer under én kategori
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/airbnb3.jpg
 Foto: Airbnb

Hvordan sikrer man sig, at ferien til sommer bliver sådan en, som familien aldrig glemmer?

Jo, man kunne jo eksempelvis booke en håndfuld overnatninger i en vinflaske i Indien, en Area 51-dome i New Zealand, i et tiny house udsmykket som en sortbroget ko i Storbritannien eller i et af de mange flydende træhuse i fantastiske omgivelser i Frankrig.

Det er blot et udpluk af de vanvittige og vilde muligheder for ferieboliger under Airbnb’s særlige kategori, som de meget rammende bare kalder for ”OMG!” – altså ”Oh My God” forkortet.

Herunder kan du se nogle af de mest fortryllende – men også skøre – bud på en anderledes ferie. Men pas på, udlængslen kan altså godt blive too real.

Vi starter i Spanien, hvor man tæt på kystbyen Salobreña finder en villa med plads til seks personer. Men smuk havudsigt, direkte adgang fra terrasse til lyseblå pool, og nok så vigtigt – en helt enorm speciel og nærmest levende arkitektonisk udformning på tag og facade.

Denne herlighed kan man overnatte i for 2.756 kroner per nat.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/spanien1.png
 Foto: Airbnb

Afsted til Spanien! Her kan du for eksempel overnatte i denne specielle perle (Foto: Airbnb)

https://imgix.seoghoer.dk/spanien2.png
 Foto: Airbnb

Hvem kan stå for sådan en udsigt? (Foto: Airbnb)

Bo i bambus

Er man frisk på en længere flyvetur i bytte for en ganske magisk overnatningsmulighed, så kan man vende snuden mod Indonesien, hvor en hel villa af bambus titter frem i junglen på Bali.

Her er der plads til fire gæster i de to separate soveværelser, der med garanti giver dig følelsen af at være langt, langt væk fra hverdagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bali1.png
 Foto: Airbnb

Bali er det modsatte af hamsterhjul - og så med en bambusbolig oveni? Ejmen, ja tak!
(Foto: Airbnb)

Der skal muligvis spares lidt op inden, men for lidt over 2.400 kroner per døgn kan du vågne op til den balinesiske naturs eksotiske summen.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/bali2.png
 Foto: Airbnb

(Foto: Airbnb)

https://imgix.seoghoer.dk/bali3.png
 Foto: Airbnb

Foto: Airbnb

Sneelskerens paradis

I Quebec i Canada ligger Le MICA, som godt nok på hjemmesiden sælges som et ”tiny home”, men vi vil nok mene, at der er både rigeligt plads og masser af luft omkring det arkitekttegnede vidunder midt i den storslåede natur.

For 1768 danske kroner per overnatning får man en fantastisk udsigt, uanset om kalenderen siger stemningsfyldt efterår eller snerig vinter.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/canada1.png
 Foto: Airbnb

Når solen går op eller ned, falder lyset fuldstændig fantastisk omkring Le Mica. (Foto: Airbnb)

https://imgix.seoghoer.dk/canada2.png
 Foto: Airbnb

Tænk at tage familien med til dette magiske sted? (Foto: Airbnb)

Annoncen lover både overvældende solopgange og en ligeså magisk vandrerute på i alt 20 kilometer omkring huset.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/canada3.png
 Foto: Airbnb

Det stemningsfulde "tiny house" kan huse fire gæster. (Foto: Airbnb)

Overnatning i ubåd?

Er man til det lidt mere skøre, og har man måske ikke helt mod på at holde ferie under havets overflade, så kan man få det næstbedste i New Zealand, hvor man for 832 kroner kan overnatte i enhver Beatles-fans store drøm – en ”Yellow Submarine”.

Morgenmad er endda inkluderet i denne ubådsferiebolig, som ligger blandt nåletræer i udkanten af byen Marton i den sydlige del af den nordlige af New Zealands to store øer.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/newzealand11.png
 Foto: Airbnb

Den gule ubåd befinder sig i skoven. (Foto: Airbnb)

https://imgix.seoghoer.dk/newzealand3.png
 Foto: Airbnb

Inden for får man den autentiske maritime stemning. (Foto: Airbnb)

Girl Power!

Her er en destination for kendere.

I hvert fald kendere af et af tidens største popgrupper.

Har man – som skribenten bag nærværende artikel - set og genset ”Spice World”-filmen fra 1997 i sin tid, så kan disse billeder fra Isle of Wright i England give decideret kilden i maven.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/england.png
 Foto: Airbnb

Den originale bus fra "Spice World", mine damer og herrer. (Foto: Airbnb)

Det er nemlig for lidt over 1900 danske bobs muligt at spendere en nat i den originale bus fra filmen om Spise Girls. Før du booker billetten, skal du måske lige være helt med på, at de i 90’er-filmen med kultstatus gjorde brug af lige lovlig mange filmtricks – viser det sig.

Der er for eksempel absolut ikke lige så rummeligt i Spicebus19, som vi lige husker.

Men det er man vel som ægte Spice-fan villig til at leve med.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/england2.png
 Foto: Airbnb

Var det noget med at dresse op som Geri eller Emma og tage to veninder med hertil?
(Foto: Airbnb)

https://imgix.seoghoer.dk/england3.png
 Foto: Airbnb

Der er ikke garanti for, at bussen kan springe over London Bridge, men hyggeligt er der. (Foto: Airbnb)

Guitarhuset i SydKorea

Er man glad for strengeinstrumenter, kan man også indlogere sig i Gyeonggi-provinsen i byen Sindun-mueon i Sydkorea.

Godt nok er loftet rundet efter guitarens krop, men man sover uden tvivl skønt i sådan et overdimensioneret musikinstrument – hvad ved vi.

For kun 502 kroner per nat, kan du jo blive klogere på netop dette. Der er plads til to gæster i guitaren.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/korea1.png
 Foto: Airbnb

Musikelskere med kurs mod Sydkorea kan overnatte ganske budgetvenligt her. (Foto: Airbnb)

https://imgix.seoghoer.dk/korea4.png
 Foto: Airbnb

Der er også hyggeligt inde i en guitar, viser det sig. (Foto: Airbnb)

Tjek hele Airbnb-kategorien med "OMG"-værdige huse og ferieboliger ud lige her.

Sponsoreret indhold