Nyheder16. september 2014

Nu genopstår eventyret: Gense de største og vildeste øjeblikke her

’Kurs mod fjerne kyster’ med Mikkel Beha får ny sæson i 2015
Af af
Nu kommer der en ny sæson Kurs mod fjerne kyster - se eller gense de største øjeblikke fra sæson 1 i denne artikel
Nu kommer der en ny sæson Kurs mod fjerne kyster - se eller gense de største øjeblikke fra sæson 1 i denne artikel
 Foto: TV2




Mandag kom det frem, at Mikkel Beha Erichen og familien endnu engang stævner ud på det gode skib Havana. Sæson to af TV2s populære rejseprogram 'Kurs mod fjerne kyster' med TV-værten ved roret får nemlig premiere i 2015.

I første sæson, som løb over skærmen i begyndelsen af året, brugte familien - som udover Mikkel Beha Erichsen tæller sønnerne Emil (23), Theis (20) og Alfred på 14 år og konen Marian Midé - tre måneder på at rejse jorden rundt - og familien fik utallige oplevelser; både fortryllende, men også skræmmende.

Blandt andet kom Mikkel Beha i nærkontakt med en livsfarlig fisk, da han sammen med sønnerne var dykket ned under det caribiske havs overflade. Her stødte de nemlig på en stor muræne, som er berygtet for sit giftige bid. Så selvom både Emil, Theis og Mikkel var nysgerrige og gerne ville så tæt på murænen så mulig, så var de stadig meget forsigtige. For murænen er ikke et kæledyr.

Se klippet med murænen her:


Men det var ikke kun livsfarlige fisk, der fik sveden frem hos den eventyrlystne familie. De to sønner Emil og Theis, som fortsatte rejsen alene uden far Mikkel, da han skulle tilbage og passe sit job på Go' Morgen Danmark, stødte nemlig på et uhyggeligt skibsvrag midt ude på det åbne hav. Var der skibsbrudne ombord?

Se det meget uhyggelige klip her:


Der blev også tid til tårer under den tre måneder lange rejse, der gik fra Københavns havn og sluttede på Costa Ricas vidunderlige Stillehavskyst. I et af de første afsnit mødte vi nemlig en noget bekymret og følsom Mikkel Beha, som havde svært ved at holde tårerne tilbage, da han skulle tage afsked med sine sønner.

Se den tårevædet afsked her:



I aftenens sidste afsnit går den rejselystne familie i land på øgruppen Las Perlas for at købe en gave til Mikkels hustru og børnenes mor Marian Midé, som fylder år. Og herefter venter tre døgn på Stillehavet fyldt med uforglemmelige oplevelser, hvor familien støder ind i både hajer, delfiner og hvaler.

Du kan få et smugkig af sidste afsnit her:

Sponsoreret indhold