Nyheder 26. august 2014

Nu er ”Nana” blevet gift

Skuespilleren Barbara Rothenborg har fået sin Martin
Barbara Rothenborg, kendt fra rollen som Nana, er blevet gift med sin Martin
Barbara Rothenborg, kendt fra rollen som Nana, er blevet gift med sin Martin
Foto: Sif Meincke og DR



Barbara Rothenborg, 34, mest kendt for sin rolle som Nana i tv-serien af samme navn, er blevet gift, skriver udeoghjemme.dk.

På en skytung lørdag ved Frederiksberg Kirke brød solen igennem, netop som Barbara - eller Nana - kom ud af kirken med sin nyslåede mand, Martin.

Barbaras smukke brudekjole var fra Trendsales og så ellers lige rettet til af hendes mor, Judith, da Barbara Rothenborg, 34, bedre kendt fra tv som Nana, blev gift med Martin Madsen, 34. Han skiftede forøvrigt navn ved brylluppet, og hedder nu Martin Rothenborg Madsen.

Du kan se, hvor smuk "Nana", eller Barbara, så ud i sin brudekjole på udeoghjemme.dk.

Efter brylluppet i Frederiksberg Kirke var der reception hjemme i haven hos parret, og bagefter var der bryllupsfest for 451 gæster på Gerdrup Gods ved Skelskør. Alle gæsterne skulle overnatte på godset og festen slutter med morgenmad søndag morgen.

Det var som om, selv solen sagde tillykke til den tidligere Nana. Den brød gennem skyerne netop som Barbara og Martin trådte ud af kirken.

- Det var bare fantastisk, sagde Barbara om vielsen, inden hun blev dænget til med kys og masser af ris fra gæsterne.

Barbara Rothenborg blev kendt af alle børn i slut-80'erne, da hun spillede titelrollen som Nana i tv-serien af samme navn. I serien spillede hun sammen med Jesper Christensen, der var hendes far.

Den efterhånden gamle serie er stadig elsket af mange. Det er en af de mest downloadede tv-serier fra DR. Men det er ikke den eneste rolle, Barbara Rothenborg blev kendt for som barn. Hun har også et par gange været med i en Krumme-film, hvor hun har spillet Krummes kæreste Yrsa.

I dag er Barbara filminstruktør, og nåede lige et par dage før sit bryllup at blive færdig med den kommende Krumme-film, som har premiere 2. oktober.

Næste projekt, rent arbejdsmæssigt, er stadig tys-tys, men på privatfronten lægger Barbara ikke skjul på, at hun gerne vil have børn.

- Lige så snart, der kommer et hul i kalenderen, siger hun, mens hun sender sin mand, Martin et smil.

Her kan du gense nogle af de bedste øjeblikke fra dengang, hvor Barbara Rothenborg spillede Nana:




Sponsoreret indhold