Nyheder21. januar 2019

Stor utryghed: Nu er mystisk numsegramser anholdt

I flere måneder har adskillige kvinder anmeldt tilfælde, hvor de er blevet gramset på af en mand, der kom kørende mod dem på sagen. Nu lader det til, at sagen kan være opklaret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20140221-100640-5_51mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Kvinder i Esbjerg har de seneste måneder følt sig usikre på cykelstierne.

Syd- og Sønderjyllands politi har seneste måneder haft travlt - de har modtaget omkring 20 anmeldelser, der alle har beskrevet den samme hændelse:

En mand kommer kørende på cykel. Han kører op forbi en kvinde og befamler hende på numsen.

Men noget tyder på at de esbjergeniske cyklister igen kan føle sig sikker og ikke frygte, at deres popoer bliver befamlet.

Politiet anholdt nemlig søndag en 32-årig mand efter en episode, hvor en kvinde i Nørregade blev gramset på bagdelen af en mand, der kom cyklende mod hende bagfra.

Det skriver JydskeVestkysten.

Anholdelsen af den 32-årige mand skete efter endnu en episode, hvor en kvinde blev taget på måsen af en mand.

Især i juleferien havde den mystiske numsegramser travlt, og dengang meldte politiet ud, at de troede det var én mand.

- Vi har fået mange anmeldeelser fra kvinder, der er blevet befølt af 'numsegramseren'. Alle kvinderne beskriver manden ud fra samme signalement, og derfor har vi grund til at tro, at det er samme mand, der står bag alle tilfælde, sagde Ivan Gohr Jensen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllandspoliti, dengang til TV SYD.

Politiet går nu i gang med at efterforske, om den 32-årige mand, som de har anholdt, er den mystiske numsegramser.

Sponsoreret indhold