Nyheder27. april 2022

Nu er mælken dyrere end Coca-cola

Fødevarepriserne stiger fortsat, og nu er turen kommet til din mælk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/design_uden_navn_66_0.png
 (Foto: Per Rasmussen og Philip Davali/Ritzau Scanpix)

De fleste danskere har formentlig mærket på pengepungen, at fødevarepriserne er steget markant den seneste tid. Det lader desværre ikke til at være slut endnu, og nu er turen så kommet til din mælk.

Det skriver Finans ifølge Ekstra Bladet.

Prisstigningerne på mælk er nu så høje, at literprisen på den billigste mælk er højere end prisen på Coca-Cola i landets største dagligvarebutikker, oplyser prissiden Beepr.

Her kan man se, at literprisen på mælk er i omegnen af 10 kroner, mens den for Coca-Cola er nede på omkring otte kroner.

Årsagen til prisstigninger skyldes landmændenes udgifter til foder, transport og elektricitet, der ifølge Arla er steget med over 50 procent.

Sponsoreret indhold