Nyheder11. oktober 2022

Nu er det sket igen: Pædagoger mødte ind til KLAMT syn

Udefrakommende har endnu engang været forbi legepladsen ved Voldum Børnehus, hvor de har efterladt et klamt hilsen
legeplads
Institutionen ved endnu ikke, hvem der har været forbi legepladsen i weekenden.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det var et fælt syn, der mødte Emilie Lyngsøe, da hun mandag morgen mødte på arbejde i Voldum Børnehus.

Ikke bare én gang – men nu to gange – har børnehuset nemlig haft besøg af ubudne gæster, som har efterladt menneskelort på institutionens legeplads uden for åbningstiderne.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Den klamme opdagelse blev gjort af en forælder, der havde været forbi legepladsen i løbet weekenden, for allerede her blev vedkommende mødt af dårlig lugt, henkastede dåser, cigaretskod og en lort under en avis.

Det er sket før

Det er da heller ikke første gang, at der bliver fundet menneskelort ved Voldum Børnehus. For blot to uger siden gjorde den samme historie sig nemlig gældende, og derfor har institutionen nu valgt at reagere på det.

Fremover er det nemlig blevet besluttet, at Voldum Børnehus' legeplads skal være aflåst uden for åbningstiderne, og det ærgrer medarbejderne.

– I børnehaven er der mere til de yngre børn, og den er mere attraktiv for den aldersgruppe. Så det er da megaærgerligt, at der lige pludselig er så mange, der ikke kan få lov til at lege der, siger Emilie Lyngsøe til mediet. Hun fortæller i øvrigt, at en pædagog måtte gøre rent efter de ubudne gæster mandag.

Medarbejderne i Voldum Børnehus ved endnu ikke, hvem der står bag weekendens svineri.

Sponsoreret indhold