Nyheder6. december 2022
Nu er det afgjort: Trumps ejendomsselskab kendt skyldig i skattesvindel
I mere end 15 år har Trump Organization svindlet med skat. Det har en domstol i New York tirsdag afgjort
Af Ritzau
Den tidligere præsident har ikke selv været tiltalt i svindelsagen.
Foto: Rebecca Blackwell/AP/Ritzau ScanpixDen tidligere amerikanske præsident Donald Trumps ejendomsselskab, Trump Organization, har i årevis svindlet med skat.
Det har en domstol i New York tirsdag afgjort.
76-årige Trump har ikke selv været tiltalt i sagen.
Alligevel menes den at være et stort tilbageslag for Trump, der håber at genvinde præsidentposten ved valget i 2024.
Trump Organization, der blandt andet står for driften af hoteller, golfbaner og ejendomme i hele verden, står over for bøder som følge af afgørelsen.
Det er tirsdag endnu ikke afgjort, hvor stort et beløb der skal betales.
Trump Organization er dømt for at have svindlet i en periode på over 15 år.