Togulykken: Nu er alle otte omkomne identificeret

Retsmedicinerne er nu færdige med at identificere de otte personer, der onsdag morgen omkom i togulykken på Storebælt.
I en pressemeddelelse, som Fyns Politi har udsendt, oplyser politiet følgende om de otte omkomne passagerer:
Der er tale om:
- En 28-årig kvinde fra det østlige Fyn
- En 51-årig mand fra det nordlige Fyn
- En 30-årig mand fra Aarhus
- En 45-årig kvinde fra Odense
- En 60-årig kvinde fra Odense
- En 27-årig kvinde fra det centrale Fyn
- En 59-årig kvinde fra Storkøbenhavn
- En 30-årig mand fra Grønland
Politiet oplyser desuden, at ingen af de omkomne er i familie med hinanden, og at alle pårørende nu er underrettet.
Fyns Politi ønsker ikke at udtale sig yderligere om de omkomne.
Det var formentlig en tom trailer, der onsdag morgen var skyld i den togulykke, der kostede otte livet og sårede yderligere 16.
Artiklen fortsætter under billedet...

Ulykken har kostet seks personer livet. Foto: Ritzau Scanpix
En tom lastbiltrailer, der var placeret på godsvognen, blæste af som følge af den kraftige vind og forårsagede ulykken.
Af de 16 sårede personer blev 14 lettere kvæstet, mens to blev moderat kvæstet. Alle er udenfor livsfare.
Godstoget tilhørte godstransportøren DB Cargo - et datterselskab under Deutsche Bahn.
Det var på vej fra Fredericia til Høje Taastrup med returemballage og havde fået tilladelse til at krydse broen til trods for den kraftige vind.
Det forulykkede lyntog var på vej mod København, da det onsdag morgen blev ramt af dele fra godsvognen, der passerede. Artiklen fortsætter under billedet...