Nyheder1. januar 2024

Nu bliver det lettere for regnbuefamilier at få barsel

LGBT+-familier kan fra 1. januar fordele ikkeøremærkede orlovsuger til flere forældre.
Nytårsdag træder lovgivning i kraft, hvor nye barselsregler vil give bedre rettigheder til regnbuefamilier og soloforældre.
Nytårsdag træder lovgivning i kraft, hvor nye barselsregler vil give bedre rettigheder til regnbuefamilier og soloforældre.
 Foto: Colourbox

Nytårsdag træder lovgivning i kraft, hvor nye barselsregler vil give bedre rettigheder til regnbuefamilier og soloforældre.

Den ændrede lovgivning betyder blandt andet, at regnbuefamilier får mulighed for at fordele barslen mellem op til fire forældre i stedet for kun to.

De øremærkede barselsuger kan ikke bruges af andre end de juridiske forældre.

Men de resterende 26 ugers barsel kan fordeles mellem de juridiske og sociale forældre.

En social forælder kan for eksempel være den juridiske forælders ægtefælle.

Det er et vigtigt skridt, lyder det fra ligebehandlingschefen på Institut for Menneskerettigheder, Rasmus Brygger.

- Mange LGBT+-familier har banket hovedet mod muren i forhold til at få det samvær, som de bør have. Med de nye regler har man fjernet de værste knaster. Det er positivt, og det er en god model, som sikrer dem, der gerne vil tage vare på barnet, siger han.

Lovgivningen gjaldt officielt fra den 1. december 2023.

Men da der er en måneds varsling, indebærer det, at loven reelt først træder i kraft fra 1. januar 2024.

Hvis ens barn er født inden årsskiftet, omfatter de nye regler ikke familien.

Det kan være svært at finde rundt i lovgivningen, hvis ens familie er udformet anderledes end den klassiske med far, mor og barn.

Derfor er det positivt, når der arbejdes for at gøre systemet mere omfavnende. Det mener Max Maskell, der er juridisk konsulent i LGBT+ Danmark.

- Lige nu er medmoderskabsreglerne den eneste mulighed for at få juridisk forældreskab fra fødslen til alle forældrene i en LGBT+-familie.

- Så det er en ret lille procentdel, der kan få juridisk forældreskab fra fødslen. Derfor betyder muligheden for at dele barslen rigtig meget, siger Maskell.

Sponsoreret indhold