Nyheder17. september 2018

Heick vs. Vang: Nu blander Peter Ingemann sig i debatten

TV-værten Peter Ingemann blander sig nu i den ophedede skilsmisse-debat, der i weekenden opstod mellem Mascha Vang og Annette Heick
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/heick-vang-ingemann.jpg
 Foto: Thomas Laursen, Kaspar Wenstrup

I weekenden bad Mascha Vang, 39, om, at Annette Heick, 46, blandede sig uden om, når det kom til, hvordan hun og eks'en Nicolas Kiesa fordelte deres fælles datter mellem sig - især nu når Vang flyttede 200 km væk fra faderen.

Men nu blander et andet kendt ansigt og stemme sig i debatten: Peter Ingmann, 45, giver i et længere opslag på sin Facebook-profil sin mening til kende i sagen.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget.

- Kære Mascha. Dette er ikke en hilsen til dig! For jeg er enig med dig i, at du selv må deale med dit liv..., indleder Ingemann sit indlæg.

- MEN det er et kæmpe klap i mine tykke hænder til den debat, Annette Heick slår i gang. Om man bliver ramt eller ej, ja, det er debattens vilkår. Hvad taler vi så om? Jo - At vi forældre nøje skal overveje, om vi tjener barnets tarv, når vi flytter langt væk fra den ene forældre ifb med skilsmisse... Eller det måske er en anden tarv, vi plejer?, fortsætter TV-værten.

- For mig er der ingen tvivl, det er ALDRIG nogens børns ønske, at mor og far bliver dissekeret udover landsdele og hundredvis af km. Aldrig!, slår Ingemann fast.

Han henviser til, at han selv er skilsmissebarn. Peter Ingemann har tidligere været ude at fortælle, at hans far var alkoholiker og endte med at tage livet af sig selv.

- Jeg er selv skilsmissebarn og oplevede som 10-årig denne traumatiske begivenhed (for det er det). Min mor burde være skredet fra min uligevægtige far meget tidligere, så ingen bebrejdelse der, mommy. Men traumatisk var det sgu, og min verden faldt sammen. Som den nok gør ved mange børn. Men sådan er det. Nogle mennesker kan ikke få det til at fungere med hinanden, og så må de skilles, skriver Ingemann på sin Facebook.

Ingemann slår et slag for, at forældrene altid sætter børnenes tarv først i en skilsmisse.

- Men forældrene har en FORBANDET pligt til at prøve at gøre det så gnidningsløst som overhovedet muligt. Man tramper heller ikke PÅ andre sorgfyldte mennesker, vel?... Og slet ikke børn... Så gnidningsløst som muligt. Capice?!, lyder opsangen fra Ingemann.

- Jeg var SÅ angst for, at min mor ville rejse langt væk fra min far (som jeg havde oplevet, det var sket med noget familie og en skolekammerat). Det red mig som en mare! Da mine forældre skulle finde ud af, hvem der skulle have forældremyndigheden, gik jeg endda så vidt, at jeg (trods jeg vidste, at min far var totalt ustabil) pegede på, at HAN skulle have myndigheden ud fra den konklusion, at så ville min mor blive i området, fortæller Ingemann om sin forældres skilsmisse og dertilhørende tildeling af forældremyndighed.

- Det siger noget om, hvordan jeg følte, og jeg vil hævde, at jeg ikke er alene om den følelse... Som i slet ikke alene, tilføjer Ingemann i sit Facebook-opslag.

Heldigvis endte forældrenes skilsmisse og flytning ikke med at blive så slem, som han frygtede.

- At min mor så ikke havde tænkt sig at flytte og fandt sin nye kærlighed tre km væk, ja, det var så bare lykkeligt. Tak, mor!, fortæller han.

Ingemann slutter sit opslag med en sidste opsang:

- Pointen er, at det er på tide, at børn i skilsmisser bliver hørt og taget alvorligt, og at der er en regning at betale i form af at være der for sin børn i svære tider... Skilsmisser er INGEN undtagelse. Så må vi voksne lære at leve med lidt afstand til kæresten nogle år. Det kan nok også være meget sundt, skriver Ingemann og afslutter med ordene:

- Barnet - IKKE mig.

Sponsoreret indhold