Nyheder6. september 2016

Nu blander Lukas Graham sig i rydningen af Pusher Street

Danske Lukas Graham blander sig nu i debatten om rydningen af Christianas berømte Pusher Street
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/lukas_graham.jpg
 Foto: All Over

Han er født og opvokset på Christiana. Og han har heller aldrig lagt skjul på, at han selv har nydt en joint i ny og næ.

Og nu blander sangeren Lukas Graham sig så i den hashhandel-debat, der har raset, siden at beboerne på Fristaden selv valgte at rive hashboderne ned i fredags.

På Instagram bønfaldt ”Mama Said”-sangeren således hashhungrende købere om at købe deres joints et andet sted end på Christiania.

- Hjælp Christiania og dens børn. Køb hash og pot et andet sted. Her ser du et billede af mindst fire børn, som voksede op på Christiana. Fra venstre til højre: My ældre søster Ella Bella, tilfældigt barn, kusine Sallie Ballie, under hende fætter Thomas og til sidst… mig, skriver Lukas Graham således som kommentar til et billede, som han har lagt på sin Instagram-profil.

Samme tekst og budskab har han også lagt på sin Twitter-profil.

Lukas Graham - billeder fra hans liv

Det var ganske historisk, da beboerne på Christiana i fredags selv valgte at rive hashboderne i Pusher Street ned. Nedrivningen skete, efter at Fristaden onsdag var udsat for en voldsom skudepisode. Her blev to betjente og en civil person ramt af skud, da en anholdt vristede sig fri og affyrede flere skud mod dem.

Den ene politimand blev ramt i hovedet af skud og er stadig indlagt på hospitalet i kritisk, men stabil tilstand.

Og efter den voldsomme skudepisode valgte beboerne på Fristaden altså selv at tage affære.

Lukas Graham har aldrig selv lagt skjul på, at han selv har nydt en joint i ny og næ. Sangeren udtalte så sent som i foråret, at hashrygning er ganske normalt i den danske befolkning.

Det skete i et interview med CNN:

- En tredjedel af den voksne danske befolkning ryger det jævnligt. Det er en gang om måneden. Jeg tror, at det sikkert er en dansk ting, fortalte han i interviewet.

Du kan se et stort galleri med billeder af Lukas Graham herunder:

Lukas Graham - billeder fra hans liv

Sponsoreret indhold