Nyheder14. maj 2021 (opd. 14. april 2023)

Nu åbnes der for rejser til udlandet: Her må du tage på ferie

Udenrigsministeriet har fredag eftermiddag gjort en række spanske regioner gule og dermed givet sommerferien fornyet håb
Live
Venter på at live stream starter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Klokken 16:00 fredag eftermiddag kunne Udenrigsministeriet afsløre de nye regler for rejsevejledningerne, og det bliver især de solhungrende danskere, der kan glæde sig.

Udenrigsministeriet åbner nemlig for turistrejser til en række forskellige spanske og portugisiske områder samt hele Malta. Det gælder de spanske regioner Asturien, Extremadura, Galicien, Murcia og Valencia.

Derudover må danskere rejse til ferieøerne Mallorca, Lanzarote, Gran Canaria og Tenerife samt de portugisiske øer Madeira og Azorerne.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Udenrigsministeriets verdenskort bliver med virkning fra lørdag eftermiddag malet gul i en række spanske regioner.

Det betyder blandt andet, at det ikke længere er nødvendigt at gå i isolation, når man kommer hjem fra en gul rejsedestination.

Det er i samme omgang heller ikke længere nødvendigt at blive testet forud for boarding på fly fra gule lande og områder.

Græske feriedestinationer er ikke en del af åbningen, da smitteniveauet fortsat vurderes til at være for højt i disse områder.

Ændringerne træder i kraft fra i morgen lørdag 15. maj klokken 16.

Disse spanske regioner er nu gule:

- Asturien
- Baleariske øer herunder Mallorca og Ibiza med flere
- Ceuta
- Extremadura
- Galicien
- De Kanariske øer herunder Gran Canaria, Lanzarote og Tenerife med flere
- Murcia
- Valencia

Disse områder i Portugal er nu gule:

- Azorerne
- Maderia

Sponsoreret indhold