Nyheder3. april 2024

Norsk politi lukker Stortinget: Har modtaget bombetrussel

Den norske parlamentsbygning er fuldstændig lukket ned onsdag formiddag, skriver norsk medie

Det er ikke muligt at komme ind i Stortinget i Norge onsdag formiddag.

Bygningen er lukket af norsk politi, efter at man har modtaget en trussel.

Det skriver Dagbladet.

- Politiet har modtaget en trussel rettet mod stortinget. Det er en trussel, vi reagerer på. Vi vender tilbage med oplysninger, når der er nyt, siger operationsleder hos politiet Sven Christian Lie.

Klokken lidt i 11 bekræfter politiet, at der er tale om en bombetrussel mod den norske parlamentsbygning.

Det norske medie beretter om tungt bevæbnet politi udenfor bygningen.

Omkring klokken 10.30 fik alle i Stortinget besked om at forlade stortingssalen, der svarer til den danske Folketingssal.

I Norge har man 169 folkevalgte politikere i Stortinget - altså ti færre end i Danmark.

Sponsoreret indhold