Nyheder29. januar 2009

Norge: Hvid luksus i Geilo

Skiferien på en af Norges mest populære destinationer kan både være selvforkælelse i overdådigt spa og hjemmesmurte madpakker på toppen af fjeldet
Der er 39 alpinbakker i Geilo
Der er 39 alpinbakker i Geilo

En skiferie er som regel den udgiftstungeste del af familiens rejsebudget. Selvfølgelig er der forskel på indhugget i pengepungen alt afhængigt af, om man skrumler af sted i en bus til et discounthotel eller flyver til Aspen og står på champagne-powder-ski.

Under alle omstændigheder skal der købes kort til skiliften, og der skal købes mad og drikke til priser, der som regel er skruet
lige så mange procent op, som temperaturen i termometeret er faldet på skisportsstedet.

Men er man først indstillet på, at kreditkortet alligevel får slag - og vil man gerne give ferien det ekstra strejf af luksus - er Vestlia Resort i Geilo stedet at tage hen.

I skisportsbyen midt i Norge har Doktor Holms Hotel altid haft ry for at være det bedste.

Mange husker nok stedet fra "Far til fire i Norge"-filmen, men nu har den gamle doktor fået en yngre og mere strømlinet konkurrent: Vestlia Resort. Dette kan oven i købet bryste sig af at ligge kun 50 meter fra byens absolut bedste skicenter og mest udbyggede skiliftsystem: Geilolia.

Kæmpe spa
Vestlia Resort tilbyder gennemført luksus med smagfulde værelser og suiter, bløde sofaer i lobbyen, store åbne pejse, veludstyret bar og en kvalitetsrestaurant med udsøgte buffeter og a la carte samt et overdådigt vinkort.
Læg dertil et spa- og wellnesscenter på hele 1000 kvadratmeter - og du har essensen af en skiferie lidt ud over det sædvanlige.

Den norske skisportsby har 39 alpinbakker med både børnevenlige, familievenlige samt en enkel skrap sort løjpe at byde på.

Nordmænd elsker langrend, og derfor er der godt 220 kilometer langrendsløjper både i dalen og oppe i fjeldene.
Ikke kun ski
I modsætning til mange andre norske skisportssteder er Geilos hoteller, skilifter og aktivitetstilbud centralt placeret i byen. Og
her er noget for enhver smag, temperament og pengepung. Er man ikke lige i humør til skiene en dag, er der masser af ting at
tage sig til: Pragtfulde gåture (også uden for skisæsonen), hundeslædekørsel, kanefart, bobslædebaner, isdrage-kørsel, lækre
butikker, virksomhedsbesøg og isklatring på de frosne vandfald.

Sidstnævnte tiltaler nok den mere ekstremsportsmindede del af familien.

Byen rummer også tre skiskoler, og for små børn, som ikke har lyst til at stå på ski hele dagen, er der pasningsmulighed i Trollklubben, der ligger ved Geilolia Skisenter. Her er der mulighed for børnepasning både inde og ude de timer, hvor skicenteret har åbent.

Tag færgen
Man kan flyve til Oslo og køre med tog til Geilo eller vælge den lange køretur op igennem Sverige. Men man kan også tage DFDSskibene.

Med gode restauranter, vinbar, børneunderholdning, taxfree og overnatning. Man er i Oslo klokken ni om morgenen og kan frisk og udhvilet køre til Geilo.

www.rejsecenternorge.dk
www.geilo.no
www.vestlia.no
www.dfdsseaways.dk

Sponsoreret indhold