Nyheder6. januar 2022

Norge aflyser EM-testkamp mod Danmark

Det norske håndboldforbund frygter coronasmitte og aflyser kampen mod Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220103_wen_-_haandboldherrerne_107_preview.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

De danske håndboldherrer skulle i aften have spillet mod det norske landshold.

Men i sidste øjeblik har nordmændene sendt et afbud. De er simpelthen bange for danskere.

Men ikke på grund af Mikkel Hansens kanonarn, derimod frygter de at blive syge.

'Den norske delegation har ytret bekymring for coronasmitte ved afvikling af den første testkamp mod Danmark, hvorfor opgøret aflyses', skriver det danske håndbold forbund på deres hjemmeside.

I starten af ugen testede målmanden Jannick Green positiv for coronavirus. Der er ind til videre ikke flere i landsholdslejren, der er testet positive.

Allerede tirsdag kunne SE og HØR beskrive, at landsholdet efter den positive test havde lukket sig inde i boble for at undgå yderligere smitte.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/pre20220103_wen_-_haandboldherrerne_093_preview_1.jpg

Mikkel Hansen og Nikolaj Jacobsen må lægge nye planer for torsdag aften. Foto: Kaspar Wenstrup

Alligevel har nordmændene trukket sig på grund af et forsigtighedsprincip i lejren om at undgå smitte.

Kampen skulle have været spillet i Hillerød her til aften.

Aflysningen ærgrer formanden for DHF.

- Vi er meget kede af den her aflysning. Vi har i Dansk Håndbold Forbund og på herrelandsholdet gjort alt, hvad vi kunne, for at vi med ro i sindet kunne spille testkampen mod Norge i aften.

- Vi er overbeviste om, at vi forsvarligt kunne afvikle landskampen, men Norges Håndboldforbund vil dog gerne, at både de og vi bliver testet yderligere inden et opgør, hvilket vi selvfølgelig er forstående overfor, siger formanden Morten Henriksen i en pressemeddelelse.

Kampen skulle have været spillet i Royal Arena på Amager, men den blev flyttet til Hillerød, da det ikke var muligt at afvikle den foran 10.000 tilskuere.

På lørdag har de to landshold endnu en kamp på programmet mod hinanden. De to forbund håber fortsat på, at den bliver spillet.

Kampen skulle have været spillet i Hillerød her til aften.

Sponsoreret indhold