Nyheder28. februar 2023

Nordjyde var lige blevet fyret – men så skete det utænkelige

Selv om den midaldrende mand fra Hjørring Kommune lige havde mistet sit job, blev han med et trylleslag sluppet ud af en vanskelig kattepine
Pengene falder et tørt sted, forsikrer den nyslåede Lotto-vinder.
Pengene falder et tørt sted, forsikrer den nyslåede Lotto-vinder.
 Foto: Danske Spil

En midaldrende mand fra Hjørring Kommune fik sig formentlig noget af en overraskelse, da han forleden tog et kig på sin bankkonto.

Beløbet, der sprang i øjnene på ham, var nemlig langt højere, end det, han havde forventet, for nu kunne han kalde sig selv for Lotto-millionær.

– Jeg logger ind og … hva pokker! Der skulle kun have stået 119 kroner, og så var der lige en million mere, lyder det fra den heldige vinder i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

Faktisk havde den nordjyske vinder ingen anelse om, at han havde vundet, før han ved et tilfælde loggede ind på sin netbank. Men timingen var helt perfekt.

– Pengene faldt på et tørt sted, for jeg var lige blevet fyret og havde fået et nyt job med lavere løn, så jeg måtte vende hver en femøre, lyder det fra manden, som allerede nu ved, hvad pengene skal bruges til.

– Det første, der faldt mig ind, var at jeg skulle betale min bil og mit banklån ud, så nu har jeg kun huslånet tilbage. Det er rart!, fortæller han.

Men udover at skulle betale sine lån af, har han også været ude og investere i nye hvidevarer, så elregningen kan blive lidt billigere.

– Det er fornuftigt, det vil jeg da mene, siger vinderen.

Havde han vundet millionen for 15-20 år siden, erkender den fornuftige nordjyde. at pengene var gået til noget andet.

– Det kunne faktisk ikke være bedre, for jeg kan godt sige dig: Havde det været for 15-20 år siden, så havde jeg brugt det hele på fester og rejser og alt sådan noget, siger han med et stort grin.

Sponsoreret indhold