Nyheder12. oktober 2009

Noam Halby: Vild med wienervals

Johnny Deluxe-forsangeren var mere end tilfreds, da han og dansepartner Katrine Bonde gik sikkert videre i fredags
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/oktober/vild-med-dans-noam1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Noam og Katrine overgik sig selv i den lidenskabelige argentinske tango i fredagens udgave af "Vild med dans". Og dommerne elskede det.

Men mest af alt nød det sensuelle par det.

- Jeg nød den intime dans, og da bandet startede, og hele maskineriet kørte i dansestudiet, var jeg mere klar end ved træningen, siger Noam Halby til MetroXpress.

Den meget intime dans var ellers en stor udfordring for Noam Halby, der havde svært ved at vænne sig til at være helt kropsnær med sin dansepartner Katrine Bonde.

Men i næste uges wienervals vil parret have en klar fordel.

- Katrine har det meget nemmere med wienervalsen. I denne uge var vi jo begge nybegyndere, og derfor var det klart sværere at lave en koreografi, der matchede til. Den mindre smidige wienervals er nok også mere mig, siger Noam Halby.

Sponsoreret indhold