Nyheder23. juli 2011

Nikolaj Steen 400.000 fattigere

Sangeren og skuespilleren har mistet en mindre formue og et halvt års arbejde
Af af
Nikolaj Steen er klar med en dusør på 25.000 kroner, hvis han får sit udstyr tilbage
Nikolaj Steen er klar med en dusør på 25.000 kroner, hvis han får sit udstyr tilbage
 Foto: All Over

Den succesfulde multikunstner er helt nede i kulkælderen, efter han fredag morgen mødte op i studiet og indså, at han var blevet bestjålet. Flere gamle guitarer er væk, men Nikolaj Steen er mest nedtrykt over, at hans computer er væk.

- Guitarerne er nogle, jeg har samlet på hele mit liv, så det er selvfølgelig forfærdeligt, men lige nu er det computeren, jeg er mest nervøs for. Der ligger en hel plade, jeg har brugt et halvt år på at lave, som skulle afleveres om to uger, siger Nikolaj Steen til B.T.

Han skyder på, der er nappet for omkring 300.000-400.000 kroner fredag morgen.

Nikolaj Steen, der senest har optrådt i offentligheden som blandt andet producer og live-trommeslager for Sanne Salomonsen, har haft besøg af politiet, som har undersøgt for fingeraftryk og gået videre med sagen. Nu skal kunstneren selv i gang med forsikringspapirerne.

På Facebook udlover Nikolej Steen en dusør i findeløn.

- Det kommer selvfølgelig an på, hvor meget man kan finde, men hvis der er nogen, som kan finde det hele, så vil jeg gerne give 25.000 kroner fra egne lommer.

Sponsoreret indhold