Nyheder12. juni 2008

Nikolaj Lie Kaas: Arbejder med Tom Hanks

Den danske skuespiller har fået en rolle i storfilmen ”Engle og dæmoner”, hvor han spiller sammen med Tom Hanks
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/nikolajlie2-jpg.jpg

Nikolaj Lie Kaas forlader nu den lille andedam Danmark og er klar til at indtage Hollywood.

Ifølge Billed-Bladet har skuespilleren fået en rolle i filmatiseringen af Dan Browns roman "Engle og dæmoner". Bogen er forløberen til kæmpesuccesen "Da Vinci Mysteriet", der også skulle havde haft en dansker på rollelisten - Thure Lindhardt blev prøvefilmet til rollen som den onde og uhyggelig albino-munk, men fik desværre ikke rollen.

Den glædelige nyhed er dog ikke blevet bekræftet endnu, så hverken Nikolaj eller hans agent vil fortælle mere om, hvilken rolle han skal spille. Tom Hanks har hovedrollen i filmen som den kloge og tiltrækkende professor, der atter bliver hvirvlet ind i et kæmpe drama med drab, gåder og mystik.

Sponsoreret indhold