Nyheder22. maj 2011

Nik og Jay: ”Vores show er mere nøgternt end Kim Larsens”

Popdrengene løfter sløret for deres sommerturné, der bliver markant anderledes end de seneste af slagsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/ff8fcdb365924eabad2dc29c156700ff.jpg
 Foto: All Over

Lørdag aften havde Nik & Jay forpremiere på deres sommerturné, da de fyrede den af foran 450 mennesker i alle aldre - men primært danskere - i Malmøs udsolgte Musik Bolaget.

- Det gik rigtig godt. Det hele lød for sygt i mit øre. Det føltes ligesom EM-finalen. Folk stod bare og sang slagsange, siger en tilfreds Nik, alias Niclas, til Ekstra Bladet.

Han glæder sig til at tage fat på sommerturneen, der starter fredag aften ved Jelling Musikfesitval. Det samme gør den anden halvdel af duoen i lidt for stort tøj.

Læs også: Nik & Jay mistede 600.000 kr.

- Jeg er så sulten, og jeg glæder mig til sommerens koncerter. Jeg er tyren ved birketræet, der bare skal ud nu. Det er lidt uoverskueligt med weekendens show, for der er stadig en masse, der skal gøres, og det skal bare spille. Men det kribler stadig i fingrene efter at komme ordentligt af sted, lyder det fra Jay eller Jannik, om man vil.

Popduoen lover, at folk godt kan skrue forventninger til showet i vejret, selv om det bliver en noget anderledes udgave, end fans måske er vant til.

Læs også: Så almindelige er de

- Man kan forvente at se os i topform. Fysisk og mentalt. Men det bliver ikke med større shows. Vi kan ikke blive ved med at overgå de tidligere shows med mere Las Vegas-stil. Det bliver ikke større. Vi bliver nødt til at trække det i nogle nye retninger. Vi hiver det ikke større eller mere Hollywood. Vi barberer af nu. Vores shows her til sommer er mere nøgent end Kim Larsens, forklarer Niclas.

Vil man selv sammenligne, kan Nik & Jay som nævnt opleves fredag på Jelling Musikfestival, hvor Kim Larsen optræder 2 dage senere.

Sjovt nok indleder begge kunstnere deres sommerturneer samme dag, hvor man skal til Vordingborg, hvis man vil opleve Kim Larsen & Kjukkens premiere fredag.

Sponsoreret indhold