Nyheder 23. august 2011

Nik: Nu ændrer livet sig igen

Den ene halvdel af popduoen Nik & Jay forbereder sig på den store dag
Nik bliver snart far igen, når kæresten føder deres andet fælles barn
Nik bliver snart far igen, når kæresten føder deres andet fælles barn
Foto: All Over

Så er der ikke lang tid til, at Nik alias Niclas Genckel Petersen bliver far for anden gang i sit 30 år lange liv.

Popidolet og kæresten Sofie Mai Søberg har i forvejen datteren Scarlett på 4 år, så Nik er ikke just nogen nybegynder. Alligevel er sangeren ikke helt sikker på, at han er klar til familieforøgelsen.

- Jeg ved ikke, om jeg er klar, men det bliver sjovt. Livet ændrer sig igen, men jeg ved ikke hvordan, fortalte Nik forleden til starlounge.dk.

Parret har fået af vide, at de også denne gang bliver forældre til en lille pige.

Sponsoreret indhold