Niels Olsen om konen: Hun er skrap, men...

Revystjernen Niels Olsen har ingen problemer med at tage imod odrer fra konen

Revystjernen Niels Olsen har ingen problemer med at tage imod odrer fra konen

Foto: Martin Høien




Fatter har altid ret, siger et gammelt eventyr. Men mutter er nu også værd at lytte til. Især når hun, som skuespiller Niels Olsens kone, har til opgave at instruere sin mand i den kommende Tivolirevy.

Niles Olsen, der sidste år medvirkede i Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken, giver da også sin skuespiller- og instruktørkone Joy-Maria Frederiksen en stor del af æren for, at han i år har skiftet skoven i Klampenborg ud med Glassalen i Tivoli.

Og faktisk har han det helt fint med at tage imod instrukser fra sin kone.

LÆS OGSÅ: Niels Olsen: Fint, det er slut...

- Hun er skrap til at komme med kritik, og det kan godt være, jeg ikke lige føler det i øjeblikket... men hun har jo som regel ret, indrømmer Niels Olsen overfor Newspaq.

- Vi er i forvejen vant til at snakke meget om arbejde derhjemme, så på den måde føles det ikke anderledes. Det er faktisk fuldstændig uproblematisk, synes jeg, siger Niels Olsen.




Niels Olsens kone, Joy-Maria Frederiksen, skal instruere sin mand i den kommende Tivolirevy (Foto: Bjarke Ørsted)


Men det kan nu også være meget praksis at være gift med en instruktør, mener Niels Olsen, der blandt andet gør brug af sin kones ekspertise, når han skriver tekster til komikerkvartetten "Ørkenens Sønner".

Når han og logebrødrene Henrik Koefoed, Søren Pilmark og Asger Reher går på scenen, har Joy-Maria Frederiksen haft en indflydelse på, hvilke af de mere eller mindre latinære vittigheder, der har fået lov at komme med i showet.

- Altså, hun afgør det jo ikke. Men hun kommer med sin uforbeholdne mening, og den kan jeg godt bruge til noget, siger Niels Olsen til Newspaq.

LÆS OGSÅ: Niels Olsen: Jeg er en popdreng

Også på hjemmefronten har Joy-Maria Frederiksen en del at skulle have sagt. Der er specielt ét område, hvor Niels Olsen kommer til kort.

- Joy interesserer sig for design, og hun har et specielt blik for, hvornår en stol for eksempel er helt fantastisk. Der er jeg måske lidt mere praktisk anlagt. For eksempel synes jeg, det er vigtig, at græsset er slået. Det tror jeg ikke, hun synes, er en topprioritet, vurderer han.

Lige nu er der imidlertid én fælles topprioritet, som mand og kone godt kan blive enige om: Tivolis sommerrevy "Tam Tam" skal være klar til premiere i Glassalen, lørdag den 31. maj.

Det er stadig muligt at sikre sig billet til Tivolirevyen, som ud over Niels Olsen i år tæller Søs Egelind, Alexandre Willaume, Bodil Jørgensen, Christiane Schaumburg-Müller og Pelle Emil Hebsgaard.

Newspaq

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close