Niels Brinck: På vej mod toppen
I dag starter de første prøver, inden danske Niels Brinck skal repræsentere Danmark i semifinalen ved årets udgave af det internationale Melodi Grand Prix.
- Jeg har det godt, og jeg tager det hele forholdsvis roligt, siger Brinck til bt.dk.
Uanset hvad virker han meget målrettet, og han vil derfor arbejde hårdt i de kommende dage for at få pudset formen ordentlig af, så han forhåbentlig kan komme videre fra semifinalen den 14. maj.
- Det næste stykke tid kommer nok mere til at handle om at yde end om at nyde.
Selv om de fleste danskere nok håber på, at der ligger et trofæ i en af kufferterne på tilbagevejen, så forsøger den populære sanger at undgå for høje forventninger til sig selv.
- Jeg vil gøre mit bedste for at nå så langt, jeg kan, lyder den fornuftige .
Det danske bidrag "Believe Again" er skrevet af Ronan Keating. Kun 10 af de 19 sange går videre til finalen, der løber af stabelen den 16. maj