Nyheder30. maj 2011

Nicklas Bendtner vil ikke tale om Caroline

Fodboldspilleren forbyder pressen at spørge til sit privatliv – nøjagtig som sin eks
Så lykkelige var Nicklas Bendtner og Caroline Fleming, da de dannede par
Så lykkelige var Nicklas Bendtner og Caroline Fleming, da de dannede par
 (Foto: All Over Press)

23-årige Nicklas Bendtner og hans 35-årige ekskæreste er i kraft af deres forskellige hverv som henholdsvis professionel fodboldspiller og TV-vært tvunget til at møde pressen i ny og næ.

Caroline Fleming har sin helt egen facon til at undgå ubehagelige spørgsmål: hun svarer simpelthen på noget helt andet.

Læs også: Nicklas Bendtner: Min søn er vigtigere end fodbold

Da hun for nylig stillede sig til rådighed for pressen i forbindelse med optagelserne til sit Kanal 4-program Top Model, havde pressen forinden fået strenge ordre på ikke at stille private spørgsmål. En modig journalist forsøgte alligevel at snige et forholdsvis ufarligt spørgsmål på banen: "Caroline, hvordan er det at være blevet mor?".

- Er det ikke et skønt vejr? Var TV-baronessens mærkværdige svar.

I dag vil hendes unge ekskæreste, Nicklas Bendtner, muligvis gøre hende kunsten efter, når han stiller op til det officielle pressemøde i forbindelse med landskampen mod Island.

Læs også: Nicklas Bendtner: Ny blondine

Allerede forud for pressemødet har fodboldspilleren meddelt DBU, at han nægter at svare på spørgsmål af privat karakter, det skriver sporten.dk, der har været i kontakt med kommunikationschefen og spurgt specielt til Bendtners villighed til at besvare pressens spørgsmål.

- Der vil være mixed zone forud for dagens træning, hvor man kan stille spørgsmål, der vedrører den kommende landskamp. Det er i denne uge en officiel træningssamling, og der gælder de sædvanlige retningslinjer, hvor spillerne er til disposition, lyder det meget formelle svar fra Lars Berendt til sporten.dk.

I sidste uge nægtede angriberen at tale med pressen.

Sponsoreret indhold