Nyheder2. oktober 2011

Nicklas Bendtner: Springer ud

Den 23-årige fodboldstjerne gør op med sin gamle livsstil
Nicklas Bendtner vil ikke længere gå i byen
Nicklas Bendtner vil ikke længere gå i byen
 Foto: All Over

Selvom mange andre af hans jævnaldrende langt fra er træt af drukture og nattefester, så er det anderledes for den danske dribler, der har sønnen Nicholas sammen med tv-baronessen Caroline Fleming.

Nu skal der nemlig til at være nye og meget mere seriøse boller på suppen: Nicklas Bendtner springer ud som voksen.

Læs også: Caroline Fleming: Jeg beholder Nicklas

- Jeg har set det hele, prøvet det hele og er klar til noget andet i mit liv. Klar til at være en ansvarlig voksen, og på den måde vil jeg godt sige, at min ungdom er forbi, siger Nicklas Bendtner i et interview i Ekstra Bladet.

Nicklas Bendtner har i flere år levet det vilde natteliv både i London og i København på byernes mondæne natklubber. Men ifølge ham selv, kommer det ikke til at ske i fremtiden.

- I ser mig aldrig igen vælte ud af en natklub midt i fodboldsæsonen. Det er slut, og man kommer ikke til at se mig i byen på den måde - hverken i København eller andre steder, siger han til avisen.

Bendtner lægger ikke skjul på at rollen som far har forandret ham. Og selvom han gør alt for at se sin søn så meget som muligt, så er det svært at være delefar.

- Fodbold og min søn er det altoverskyggende vigtige i mit liv. Så snart je ghar en fridag, flyver jeg ned til London for at være så meget sammen med Nicholas som muligt.

Sponsoreret indhold