Nyheder29. juli 2009

Nicki Sørensen: Står af i Vejle

Den danske etapevinder fra Tour de France vil hellere til chefens bryllup end køre cykelløb
Nicki Sørensen vil hellere til Riis' bryllup sammen med fru Helle end køre Danmark Rundt
Nicki Sørensen vil hellere til Riis' bryllup sammen med fru Helle end køre Danmark Rundt
 Foto: All Over

Egentlig kan man jo godt forstå ham.

Nicki Sørensen har lige overstået 3 ugers knokleri op og ned ad Pyrenæer-bjerge og lodrette alper, så han har meddelt løbsarrangørerne, at han kun deltager i årets store danske cykelløb Post Danmark Rundt, og at han kun kan klare 3 dage.

Men det er rent faktisk ikke udmattelse, der plager ham. Han har en meget bedre grund til sin afhopning.

- Jeg har nogle planer i næste weekend. Min hustru og jeg er blevet inviteret til bryllup, siger Nicki Sørensen til TV2/Sporten.

Brylluppet, Nicki Sørensen og hans hustru Helle skal deltage i, er det, der står mellem Team Saxo Banks holdejer Bjarne Riis og den tidligere landsholdsspiller i håndbold Anne Dorthe Tanderup. De bliver gift ved en meget privat ceremoni i parrets luksusvilla, der ligger med udsigt over Vejle Fjord.

Nicki Sørensen er oprindelig fra Hillerød, men bor nu i den italienske by Lucca med sin kone Helle og 2 piger, Mia og Ida.

Sponsoreret indhold