Nicki Bille tiltales for vold mod politiet

Nicki Bille er nu tiltalt for vold mod politiet i forbindelse med byturen i april.

Nicki Bille er nu tiltalt for vold mod politiet i forbindelse med byturen i april.



Den danske angriber Nicki Bille Nielsen tiltales for vold mod tjenestemand i funktion efter sit sammenstød med politiet i forbindelse med en bytur i København i april.

LÆS OGSÅ: Nicki Bille sigtet for politivold

Det bekræfter anklagemyndigheden over for SE og HØR.

- Det er korrekt, at vi har tiltalt Nicki Bille Nielsen for vold mod tjenestemand i funktion, altså en overtrædelse af straffelovens paragraf 119, siger anklager ved Advokatur City, Pia Simon, til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Nu må han ikke drikke mere

Den famøse aprilnat skal Rosenborg-spilleren angiveligt have sparket til P-automater og cykler i det indre København, hvorefter politiet blev tilkaldt.

LÆS OGSÅ: Nicki Bille klager over politiet

Ordensmagten måtte bruge peberspray for at få Nicki Bille Nielsen med ind i politibilen. Den behandling skal have fået Bille til at spytte på bagsædet, og efterfølgende bed han angiveligt en betjent i armen.

Episoden førte til, at Nicki Bille blev anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand i funktion - en sigtelse, der nu har udmøntet sig i en tiltale.

Sagen fra København gav genlyd i Norge, hvor den hurtigt fik konsekvenser for den danske angriber. I første omgang blev han udelukket han udelukket fra træning med den øvrige trup, indtil Rosenborg havde fået overblik over sagen. Dernæst fik han blandt andet alkoholforbud af klubben.

- Vi har givet Nicki Bille meddelelse om tiltalen for nogle dage siden, siger Pia Simon til SE og HØR.

Den danske Rosenborg-spiller ønskede mandag ikke at kommentere tiltalen over for Norsk TV2.

- Jeg vil kun tale om fodbold, siger Nicki Bille til TV2-sporten.



Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close