Nyheder4. december 2022

Ni mennesker druknet ved sydafrikansk dåbsritual

Der bliver stadig ledt efter otte personer, som menes at være blevet revet med af flodstrømmen
En dåbsceremoni i Jukskei River i Sydafrika endte på tragisk vis med flere dødsfald.
En dåbsceremoni i Jukskei River i Sydafrika endte på tragisk vis med flere dødsfald.
 Foto: Scanpix Denmark

Ni mennesker er druknet under et dåbsritual ved en flod i Sydafrika.

De blev revet med af strømmen i en pludselig oversvømmelse lørdag.

Det meddeler en talsmand for redningstjenesten i Johannesburg søndag.

Dødstallet kan stige. Redningsmandskab leder stadig efter omkring otte savnede.

I alt var 33 mennesker samlet til dåbsritualet på bredden af floden Jukskei i Bramley Park, der er en forstad til Johannesburg.

Området har været ramt af kraftige regnskyl på det seneste. Det kan skabe flodbølger, der kommer hurtigt og med en stærk strøm.

I juni døde fire mennesker i en lignende ulykke ved en flod i Limpopo-provinsen.

Det fik myndighederne til at udsende en advarsel mod at holde dåbsceremonier i floder, særligt på denne årstid, hvor storme og oversvømmelser ikke er ualmindelige.

Sponsoreret indhold