Netanyahu på første besøg i Gaza under krigsudbrud

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har søndag besøgt Gaza for første gang under udbruddet af krigen mellem Hamas og Israel.
Her har han på dag tre af en planlagt våbenhvile på mindst fire dage talt til israelske soldater:
- Vi fortsætter indtil slutningen - indtil sejr, siger han i optagelser offentliggjort af hans kontor.
- Intet vil stoppe os, og vi er overbeviste om, at vi har magten, styrken, viljen og beslutsomheden til at opnå alle krigens mål, og det gør vi, lyder det videre fra ham.
Den årtier lange konflikt er på ny blusset op, efter at Hamas 7. oktober trængte ind i det sydlige Israel.
Her blev omkring 1200 mennesker, hovedsageligt civile, ifølge israelske myndigheder dræbt.
Knap 15.000 er blevet dræbt i Gaza i Israels efterfølgende offensiv ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder.