Nyheder2. juni 2009

Nephew: Få vores autograf

Danmarks mest populære rockband udsender deres fjerde studie-plade på fredag og dagen efter farer de landet rundt og signerer
De fem Nephew-drenge er klar med plade og autografer
De fem Nephew-drenge er klar med plade og autografer
 Foto: All Over

Som om de var bange for, at ingen var interesserede i deres kommende plade, så drager Arnholt, Kvamm, Riis, Thalund og Toustrup på lørdag rundt i landet for at markere, at Nephew nu er pladeaktuelle igen.

Deres fjerde studiealbum bliver udsendt Grundlovsdag. Det hedder "DanmarkDenmark".

På dagen har de fleste pladebutikker dog lukket, men albummet kan naturligvis købes digitalt. Og dagen efter, altså lørdag den 6. juni, drager Simon Kvamm & Co. så ud på en lille turné til tre pladebutikker i henholdsvis København, Århus og Aalborg for at hilse på deres fans og skrive autografer - "hvis nogen ønsker det", som de beskedent formulerer det i deres nyhedsbrev.

Nephews autografskrivningsdag ser ud til at blive ganske travl, idet Søren Arnholt, Simon Kvamm, Kristian Riis, René Munk Thalund og Kasper Toustrup. De starter ved midnat i København og så bliver det Århus og Aalborg lørdag formiddag og middag. God jagt…

Sponsoreret indhold