Nyheder2. december 2009

Nephew: Få Simon gratis

Der bliver masser af livemusik på Rådhuspladsen i København, mens de pæne prøver at løse klimaaftalerne på Amager
Simon Kvamm og Nephew er klar til at "varme ned" om klimatopmødet
Simon Kvamm og Nephew er klar til at "varme ned" om klimatopmødet
 Foto: All Over

Simon Kvamm gratis. Det er da ikke så dårligt.

Det kan du få på mandag aften, når han sammen med Nephew spiller for alle, der gider møde op på Rådhuspladsen i København.

Nephew er det sidste navn på plakaten til Hopenhagen Live.

Der er i forvejen rigeligt at glæde sig til hovedstaden i december måned, når bands som Outlandish, Gogol Bordello og Malk De Koijn spiller kvit og frit i LED-lysenes skær på Rådhuspladsen under klimatopmødet. Nu kan arrangørerne så afsløre det sidste hovednavn, der bliver danske Nephew, som spiller på den første dag i COP15-topmødet den 7. december.

- Det, der var vigtigt, var, at vi præsenterede mange facetter af ny dansk musik. Nephew er det største navn lige nu, som kan kaldes ind, og som er fremragende, og derfor er vi meget glade for, at det lykkedes, for vi ved, hvor stramt et program de har. At de så også lige præcis indleder Hopenhagen, kan næsten ikke være bedre, siger Esben Danielsen, der står bag arrangementet.

Sponsoreret indhold